Reception.jpg

Velkommen til Dansk Fitness Faaborg

D. 1. oktober 1985 åbnede Kirsten Henriksen for første gang dørene op, til det der dengang hed Sol & Motion, og som siden hen er blevet til Dansk Fitness Faaborg. Kirsten har været ejer af centeret i alle årene, og har igennem tidens løb haft forskellige centerledere, til at styre den daglige drift af centeret. I 2003 blev Kirstens datter Karina ansat som daglig leder, og selvom det ikke var planen fra starten, har Karina været ansat i centeret lige siden. 

I Dansk Fitness Faaborg elsker vi træning i alle dens former, og der er intet vi hellere vil, end at hjælpe dig med at få mere ud af din træning, så du kan nå dine mål, hvad end de måtte være. 

Vi stræber efter at levere den bedste service og høj kvalitet af fitness, indenfor både holdtræning, styrketræning og konditionstræning m.m. Vores uddannede instruktører og personale, har mange års erfaring indenfor branchen, og med hvert deres speciale, har vi altid nogen der er klar til at svare på dine spørgsmål. 

Vi er et meget socialt og hyggeligt center, hvor der er plads til alle. Vi er rigtig glade for, at alle vores medlemmer kan snakke sammen, på kryds og tværs af alder og træningsniveau. Vi sætter stor pris på, at folk hjælper hinanden, både med motivation og inspiration til træning, så vi tilsammen kan gøre det sjovere og nemmere at træne. 

Vi har fokus på din individuelle sundhed og velvære, i en social atmosfære, der indbyder til træning. 

De bedste træningshilsner! 

Kirsten, Karina og resten af  personalet i Dansk Fitness Faaborg